7 brugere online
Om Football Manager

En introduktion til Football Manager

Football Manager er en spil-serie til PC, Mac, PSP, iPhone og iPod. Spillet udvikles af Sports Interactive (SI) og udgives af SEGA og er udgivet siden 2004 under titlen Football Manager 2005.

Det hele startede...

... med udgivelsen af spillet Championship Manager i 1992 da SI arbejdede sammen med Eidos Interactive (Eidos) om udgivelsen af spillet. Efter 12 års samarbejde, valgte man dog i 2004 at bryde med Eidos og altså i stedet at indlede et samarbejde med SEGA. Eidos beholdte rettighederne til navnet Championship Manager, mens SI beholdte rettighederne til kildekoden og derfor kunne SI forsætte med at udvikle på det spil altså havde kendt som Championship Manager i 12 år, og blot skifte navn til Football Manager.

Navnet Football Manager stammer oprindeligt fra...

... en spilserie der første gang blev udgivet i 1982 af Addictive Games. Dengang var der ikke noget der hed iPhone, iPod eller PSP og spillet udkom i stedet til de populære spillekonsoller på daværende tidspunkt, som f.eks. Amstrad, Commodore 64 og Atari.

Football Manager er...

... kort og godt et spil hvor man simulerer det at være manager i en fodboldklub. Efterhånden har Football Manager udviklet sig til at indeholde 51 spilbare ligaer. Ja, med den seneste udgivelse, Football Manager 2010, kan man endda nu udvikle og tilføje sine egne ligaer.

Spillet er gået fra at være et rent tekst-baseret spil, fra de tidlige udgivelser af Championship Manager, til nu at indeholde en 3D spilmotor, som altså gør det muligt at se kampene i 3D. Spillet fik allerede med den første udgivelse under navnet Football Manager, FM 2005, en 2D spilmotor og med udgivelsen af FM 2009 kom altså 3D spilmotoren.

Ud over 3D spilmotoren, besidder spillet utallige muligheder for at påvirke udviklingen af den klub du har valgt at være manager i. Du kan købe og sælge spillere, du kan tjekke spillere vha. dine scouts i klubben (eller din assistent), du kan justere din taktik så den passe lige ind i dit hoved og du kan ændre træningen, så du giver dine spillere de optimale muligheder for at udvikle sig.

Taktikken...

... har gennemgået ufattelig store ændringer fra den første udgave af Championship Manager 1992 og til Football Manager 2010 (som alle andre ting i spillet). Fra at være et simpelt valg af formation og spillere, har man været ovre i at kunne angive nøjagtigt hvordan ens spillere skulle stå på banen alt efter hvor bolden var på banen, til den ”nye” Tactics Creator der blev introduceret med FM 2010.

Når jeg skriver ”nye” i anførselstegn skyldes det, at idéen med en Tactics Creator, blev introduceret med udgivelsen af Football Manager Live i 2007. Til forskel fra de tidligere udgaver af Football Manager, behøver man nu ikke længere indstille mange forskellige ”sliders”, både på holdet generelt, såvel som på hver enkelt spiller, men kan til gengæld bygge en taktik ud fra udtryk man allerede kender fra den fodboldsnak man har med sine venner til dagligt.

I Football Manager bestemmer man selv...

... hvordan man ønsker at spille. Mange spiller det, helt som et alm. spil og tager ikke så meget hensyn til, om det man lige foretager sig i spillet, er 100% realistisk, mens andre spiller meget tæt på virkeligheden og andre igen går meget langt og spiller i en stil der er kendt som LLM (Lower League Management).

Hvem siger man altid skal spille på den samme måde egentligt? Nogle gange er det sjovt at spille med de små hold og virkeligt tage kampen op og gå hele vejen fra ”røven af fjerde division” til ”toppen af poppen”? Nogle gange kan det jo også være sjovt at være et storhold og få lov til at købe de spillere man kender fra virkeligheden, og bygge holdet op omkring Lionel Messi, Cristiano Ronaldo eller en helt tredje spiller.

Ledelsen...

... kan ind i mellem være meget svære at arbejde med. De kan finde på at acceptere et bud på en spiller, hvis de finder buddet er for godt til at sige nej til, eller de kan finde på at afslå dit forslag om at udvide stadion.

For det er nemlig ikke din opgave igangsætte en udvidelse af stadion, ligesom det heller ikke er din opgave at finde nye sponsorer. Her er Football Manager meget dygtigt delt op mellem de opgaver en manager har, og de opgaver en klubledelse har. Noget man, specielt før i tiden, ikke så i denne slags spil.

Når vi nævner ”ledelsen” er det i bund og grund kun klubbens formand (Chairman) som man har noget at gøre med. Det er er godt nok bestyrelsen (Boardet) man henvender sig til, når man vil foreslå f.eks. at udvide stadion, at finde samarbejdsklubber, at forbedre faciliteterne (træning og ungdom) eller at forøge transferbudgettet.

FM Community'et...

... er gennem årene vokset sig større og større. Alene på den danske FM-scene, eksisterer der tre sider ud over denne: FMDanmark, FmFreaks og den senest ankomne ManagerLife.

I udlandet eksisterer der utallige FM-sider, nogle mere kendte end andre. Blandt de meste kendte er ”De taktiske orakler” på FM-Britain, den officielle side for den mest brugte in-game editor FM Scout, eller den måske største og mest kendte af dem alle, SortItOutSI, der ikke bare forkuserer på en enkelt del af spillet, men er samlingssted for utallige værktøjer, grafik-pakker og alt muligt andet fantastisk lir til Football Manager.

Det kæmpestore community gør, at man altid har muligheder for at finde nye måder at spille på i Football Manager. Specielt med de mange værktøjer der bliver udviklet af forskellige fans rundt omkring i verden, har man muligheder for at tilpasse spillet så man kan spille det ligesom man selv har lyst til. Ud over den editor der følger med Football Manager, kan man finde det man kalder ”Ingame Scouts”, hvor man kan foretage scouting af ALLE spillere i spillet, både på de ting man allerede kan se i spillet, men også på tal man ikke kan se i spillet, f.eks. spillerens faktiske potentiale og faktiske aktuelle niveau.

Man kan også finde det man kalder ”Realtime editors”, hvor man kan loade et spil fra Football Manager ind i editoren og så rette på tal hos en spiller, f.eks. hans Finishing, eller hos klubber eller dine trænere, fysioterapeuter eller talentspejdere.

Derudover findes der forskellige taktiske værktøjer, der alle har til formål at gøre det lettere for dig at udvikle en taktik til dit hold, for på den måde at opnå de bedste resultater i Football Manager
.
Med introduktionen af muligheden for at lave sine egne ligaer i Football Manager, er der nu også opstået et samarbejde mellem en del fans på SI’s eget forum, om at udvikle ligaer til de fleste lande i verden, således at man kommer et godt stykke ud over de 51 ligaer der er i Football Manager fra start.
Opret bruger
Brugernavn * Brugernavn skal være mellem mindst 3 tegn og max 15 tegne. Du må ikke bruge stødende udtryk i dit brugernavn, ligesom tegnene \, [, ], { eller } ikke er tilladte.
Kodeord * Mindst 6 tegn og max 12 tegn. Kun bogstaver (a-z) og tal (0-9).
Gentag kodeord * Indtast samme kodeord som ovenfor.
E-mail * Indtast en e-mail vi kan kontakte dig på. Format: xxx@yyy.zz. Mail-adressen vil blive brugt til at validere din konto.
Vis mail Ønsker du, at din mail skal vises til alle brugere?
Spamtjek (Svar på nedenstående spørgsmål)
Hvad er forkortelsen for Football Manager? * Svaret er: FM
* = Obligatorisk
Brugernavn
Kodeord