7 brugere online
Fortæl en ven om en denne artikel på FMGround
Dit navn:
Din email:
Modtagers navn:
Email:
Fodbold
  • Vist 73 gange

    Husker du... Ian Rush?


  • Ian James Rush
    I den lille by St. Asaph i det nordlige Wales, blev der den 20. oktober 1961 født en lille dreng med et fint sort overskæg. Det kom i hvert fald med tiden, og blev et af hans kendetegn.

    Drengen, der blev navngivet Ian James Rush, voksede op med 7 fodboldgale brødre, og det lå derfor i kortene at også Ian skulle blive forelsket i spillet. I skolen viste han hurtigt talent for at score mål, og det var derfor ikke nogen stor overraskelse at han som 17-årig kom til en klub i Englands tredjebedste række.

    Chester (1978-1980)
    Det var tydeligt for enhver i Chester at man havde fået fat i et virkeligt talent, og efter at Rush og Chester i 1980 overraskede i FA Cuppen og slog Newcastle ud, fik resten af England også øjnene op for angriberen. Flere klubber bød på Rush, men på trods af, at hans barndomshelte tørnede ud for Everton, blev det ærkerivalerne Liverpool FC der fik held til at skrive kontrakt med ham. Transfersummen på 300.000 pund er desuden den dag i dag, stadig Chesters rekord for salg af en spiller.

    Kort tid inden han skiftede officielt til Liverpool, nåede han dog i Maj 1980 at få debut på det walisiske landshold.

    Liverpool (1980-1987)
    Ian Rush kom til Liverpool, men måtte som følge af manager Bob Paisley’s filosofi starte med at udvikle sig på reserveholdet. I 1981/82 sæsonen dannede han og Kenny Dalglish dog Liverpools frontduo, og skaffede Liverpool det engelske mesterskab samt sejr i Ligacuppen hvor Rush scorede i finalen. De næste 2 sæsoner stod der i England Liverpool på det meste, og Rush var med til at vinde Ligaen og ligacuppen i begge sæsoner.

    Desuden var han også med i deres europæiske eventyr, der skaffede dem titlen som vinder af Europacuppen for mesterhold i 1984 hvor klubben dermed sikrede sig ’The Treble’ og Rush blev kåret til Årets spiller i England efter at have scoret hele 47 mål i 65 kampe.

    I 1986/87 vandt Liverpool The Double via Ligaen og FA Cuppen, med Rush som afgørende faktor, og de sidste par fremragende sæsoner fra waliseren havde efterhånden skabt stor interesse fra mange udenlandske klubber. Det blev dog Juventus der med høje lønninger fik lokket Rush til støvlelandet.

    Juventus (1987-1988)
    Tiden i Italien blev ikke ligefrem nogen succes for Ian Rush, der nu pludselig stod overfor en helt anden spillestil og nogle meget mere kompakte forsvarsformationer. Samtidig havde han svært ved at finde sig til rette i dagligdagen i Italien, og udtalte på et tidspunkt: ”Det var som at bo i et fremmed land”. En udtalelse han dog hævdede stammede fra hans tidligere angrebsmakker Kenny Dalglish.
    En enkelt sæson uden succes og uden den store målhøst var hvad det blev til for Rush, der i 1988 besluttede at tage turen tilbage til England og Liverpool, hvor han nu skulle deltage i en angrebstrio i stedet for den duo han var vant til at forme.

    Liverpool (1988-1996)
    Liverpool fandt hurtigt ud af, at 3 mand oppe foran ikke virkede fantastisk, og besluttede i stedet at spille med 2 angribere. Dette besværliggjorde tingene for Ian Rush, der i spillestil mindede meget om John Aldridge der oprindeligt kom til klubben som afløser for Rush. Aldridge startede sæsonen i fantastisk form, hvilket betød at Ian måtte bruge det meste af starten på bænken. I FA Cup-finalen mod Everton i 1989 kom Rush dog ind fra bænken og i ekstratiden afgjorde han kampen for Liverpool med 2 mål, og cementerede sin plads i startopstillingen fremover.

    I sæsonen 1989/90 var Rush for femte gang med til at vinde det engelske mesterskab med Liverpool, men herfra begyndte det at gå ned ad bakke for Liverpool, og ud over Rush’s tredje FA Cup trofæ i 1992 og endnu en sejr i Ligacuppen i 1995 blev det ikke til mere succes for waliseren i Liverpool. Hans sidste kamp i Liverpool-trøjen blev i FA Cup finalen mod Manchester United i 1996 hvor hans sidste boldberøring for Liverpool blev da bolden hoppede via hans skulder til Cantona der afgjorde kampen til United’s fordel.

    Eftersom Liverpool havde betalt deres, på daværende tidspunkt, højeste transfersum nogensinde (8,4 M pund) for angriberen Stan Collymore, og eftersom et ungt stortalent ved navn Robbie Fowler for alvor slog igennem, var der ikke længere plads til Ian Rush, og 1. juni 1996 var det slut i Liverpool, da hans kontrakt udløb.

    Karrierens efterår (1996-2000)

    Det blev Leeds United der sikrede sig den rutinerede angriber på en fri transfer, men på trods af spilletid i 36 kampe, formåede waliseren kun at komme bolden i nettet sølle 3 gange. Ian Rush’s storslåede karriere var tydeligvis på vej mod sin ende, men hans tidligere angrebspartner i Liverpool, Kenny Dalglish, var blevet manager i Newcastle og mente at Rush skule have et forsøg her. Efter 10 ligakampe uden mål blev Rush dog sat af holdet i stedet for tilbagevendte Alan Shearer, og efter en kort periode som udlånt til Sheffield United, endte Ian Rush sin karriere i den Wrexham fra det nordlige Wales. Han nåede dog at lave et comeback og deltage i OL i Sydney men efter 2 kampe og 1 mål i turneringen indstillede han karrieren i en alder af 39 år.

    Rush – The Manager
    Efter Rush havde indstillet sin aktive fodboldkarriere, tog han sig et par velfortjente sabbatår, inden han i 2003 vendte tilbage til Liverpool, denne gang som angrebs-træner. Her fik han dog hurtigt øjnene op for hvor spændende det kunne være at fortsætte i fodboldens univers, og i august 2004 takkede han derfor ja til jobbet som manager i klubben hvor det hele startede: Chester.

    Ian Rush startede med at sætte spekulationer om hans berettigelse til jobbet på plads, ved at skaffe Chester en periode på 2 mdr. hvor man ikke tabte en eneste kamp, men herefter gik det stærkt nedad bakke, og efter pres fra direktøren, og uenighed om stabens opsætning, valgte Rush i starten af 2005 at sige op. Herefter søgte han job som manager i bl.a. Peterborough, men da jobbet gik til en anden, måtte Ian indse at dette måske ikke var vejen frem for ham.

    Et job som sportskommentator var tillokkende for Rush, der bl.a. var en tur forbi ESPN, inden han fik mere fast job på Sky og deres sportskanaler.

    I 2006 blev Ian Rush desuden indlemmet i den engelske fodbolds Hall Of Fame, og kan stadig ses spille Old Boys kampe, hvor han tørner ud for Liverpool i den velkendte røde trøje.

    Eftersom at Rush har indstillet sin karriere som manager – i hvert fald indtil videre – finder vi ham ikke i vores elskede FM 2010. Er interessen dog til stadig at genopleve historien om en af Wales’s største stjerner nogensinde, kan man jo bestille bogen Rush: The Autobiography, der blev udgivet i 2008 og er en selvbiografi af manden selv.

    Selvom Rush var mest kendt for sin skarphed foran mål, og næppe vil komme i betragtning som den spiller der har scoret de flotteste mål i fodboldhistorien, kan man jo altid genopleve nogle af hans mål på den fantastiske side, YouTube. Bl.a. her: http://www.youtube.com/watch?v=4PonZZ12ziE

    Titler:
    - 1983: PFA: Årets unge spiller
    - 1984: PFA: Årets spiller
    - 1984: FWA: Årets fodboldspiller
    - 1984: Golden Boot
    - Wales’ mest scorende spiller nogensinde (28 mål)
    - Mest scorende spiller for Liverpool (346 mål)
    - Mest scorende spiller i FA Cup-finaler (5 mål)

    Kommentarer (0)

Opret bruger
Brugernavn * Brugernavn skal være mellem mindst 3 tegn og max 15 tegne. Du må ikke bruge stødende udtryk i dit brugernavn, ligesom tegnene \, [, ], { eller } ikke er tilladte.
Kodeord * Mindst 6 tegn og max 12 tegn. Kun bogstaver (a-z) og tal (0-9).
Gentag kodeord * Indtast samme kodeord som ovenfor.
E-mail * Indtast en e-mail vi kan kontakte dig på. Format: xxx@yyy.zz. Mail-adressen vil blive brugt til at validere din konto.
Vis mail Ønsker du, at din mail skal vises til alle brugere?
Spamtjek (Svar på nedenstående spørgsmål)
Hvad er forkortelsen for Football Manager? * Svaret er: FM
* = Obligatorisk
Brugernavn
Kodeord